Eneste af sin slags i Danmark – helt unikt

Luksus vandretur m. saunagus og spa oplevelser og gourmet mad
wellness-kromino-1
Opholdet kan bookes mellem 15. september – 31. marts

En fantastisk vandretur – kæmpe natur oplevelse ad den historiske træksti – fra Kongensbro til Bjerringbro langs Gudenåen igennem borre- og Ormstrup skov, stop ved Danmarks ældste kongegrav/ én af nord Europas største skibssætning HØJESTENE og videre til tangeværket – Danmarks største vandkraftværk og videre til Bjerringbro og Danmarks første nordiske wellness.

Ruten kan også cykles. Medbring egen cykel eller vi sørger for leje.

Øvrig info om trækstien og gudenåen:

https://silkeborg.dk/Borger/Natur/Oplev-naturen/Traekstien

https://naturstyrelsen.dk/nyheder/2019/juni/historisk-sti-er-klar-udforsk-gudenaaen-til-fods/

Video om trækstien:

https://www.facebook.com/watch/?v=915060892171817

https://www.youtube.com/watch?v=Lk1Sx1aQO-I&fbclid=IwAR2Zooi9r-hqHQIKilpp4P04Ybm8O927-nytfjs9jxrBm16aHuLz9s_W3c0

Podcast om Gudenåen og trækstien:

https://www.podbean.com/media/share/pb-fefcr-c7444d 

Ankomst onsdag, lørdag og søndag**

  • Ankomsten
    • Ankomst til Kongensbro Kro kl. 9:00/8.00**
    • Velkomst i receptionen med udlevering af kort over ruten – kaffe eller the i termokande inkl. papkrus – lunch pakke med vand, sandwich, myslibar og frugt – håndklæde samt billet til saunagus.
    • 9.30/8.30** Begyndes vandreturen mod Bjerringbro svømmehal (ca. 20 km.), hvor saunagusene finder sted.

     

    Saunagus starter:
    Onsdag:
    kl. 16:00 – 16:30 – 17:00 – 17:30
    Lørdag og søndag:
    kl. 13:00 – 13:30 – 14:00 – 14:30

    Der er tale om en af Danmarks første Nordiske wellness, som har stor sauna med gasovn med hele 375 kg sten, koldt vands-bassin, spabad, fodbad og Kneipp-gang, forskellige brusere og koldt vands-chok. I saunaen laves der ”sauna-gus” på faste tidspunkter til forskellig musik (stille musik, klassisk musik, rock, pop osv.)

    Saunagus er en aromaterapeutisk oplevelse som fornyer energien, samt styrker din immunforsvar. Gusmesteren hæler vand over de gloende sten, samt æteriske olier og fordeler duft og damp i saunaen med at viftehåndklæde. Gusmesteren svinger håndklædet til hede rytmer.

Kromino Mercedes bus - til at køre vores skønne Kromino gæster - når de skal på vandretur langs Gudenåen.

Afhentning onsdag: 

18:30 – Afhentning ved Bjerringbro Svømmehal i Kromino VIP-bus tilbage til Kongensbro Kro

18:45 – Ankomst Kongensbro Kro med indtjekning på værelse

19:30 – Serveres velkomstdrinks og køkkenchefens 3-retters menu

Efter endt middag overnatning i komfortabelt dobbeltværelse med udsigt til Gudenåen

7:00-10:00 – Morgenmad

11:00 – Tjek ud fra værelse

 

Afhentning lørdag og søndag:  

15:30 – Afhentning ved Bjerringbro Svømmehal i Kromino VIP-bus tilbage til Kongensbro Kro

15:45 – Ankomst Kongensbro Kro med indtjekning på værelse

18:30 – Serveres velkomstdrinks og køkkenchefens 3-retters menu

Efter endt middag overnatning i komfortabelt dobbeltværelse med udsigt til Gudenåen

8:00-10:30 – Morgenmad

11:00 – Tjek ud fra værelse

 

Priser: 

1-dags ophold pris pr. person: 1.525, –

2-dags ophold pris pr. person: 2.825, –

Enkeltværelse tillæg: 300,-

 

For grupper over 10 personer kan arrangeres saunagus tirsdag, torsdag og fredag.

Dag 2: 

Den 21 km lange vandretur langs Gudenåen fra Silkeborg til Kongensbro Kro

En fantastisk vandretur – kæmpe natur oplevelse ad den historiske træksti langs Danmarks eneste flod; Gudenåen. Kåret af visit Denmark til årets danske naturoplevelse.

8-9:30* – Morgenmad

9:30 – Udlevering af lunch pakke og transport til Silkeborg
Flere bænke undervejs hvor madpakken kan nydes
Ved ankomst til Kongensbro Kro bliver der serveret hjemmebagt kage og kaffe

18:30 – Serveres køkkenchefens 3-retters menu
Efter endt middag overnatning i komfortabelt dobbeltværelse med udsigt til Gudenåen

8:00-10:00 – Morgenmad

11:00 – Tjek ud fra værelse

*Morgenmad serveres mandag-fredag kl. 7-10 og i weekender kl. 8-10

eller book online her

Aktuelt ved trækstien lige nu

TV2 Østjylland indslag: Kom med på Krominoen

Se eller gense TV2 Østjyllands fine indslag om Krominoen. Her kan du opleve den smukke natur på Trækstien langs Gudenåen.

Læs også deres artikel, hvor du kan møde nogle, som allerede har vandret Krominoen.

 

Moesgaard graver:  Ligger Jyllands største kongegrav i Favrskov?

Kun 1000 meter fra Kongensbro Kro – 100 meter fra trækstien (området bliver i 2020 genskabt med kæmpe sten med økonomisk støtte fra Mærsk fonden)

 

En magtfuld elite – måske endda en konge – har i jernalderen haft hjemsted nær Vejerslev og Ormstrup Gods, viser undersøgelser.

En af Nordeuropas største monumentale skibssætninger er fundet ved Gudenåen. Eller rettere genfundet. For skibssætningen har tidligere været omtalt i ældre optegnelser under navnet Høj Stene, men er på et tidspunkt blevet sløjfet. Nu er gravmonumentet igen blevet lokaliseret af arkæologer fra Moesgaard Museum, der har foretaget undersøgelser i området.
Bemærkelsesværdige guldfund på stedet viser endvidere, at monumentet har dannet ramme om en særdeles righoldig brandgrav fra den periode af oldtiden, som kaldes yngre germansk jernalder (550-750 e.Kr.)

”Vi har fundet 21 stykker mere eller mindre smeltet guld og ca. 50 stykker bronze heraf flere stumper fra fornemme smykker. Et stykke guldblik med kunstfærdig ornamentik peger entydigt på en datering til den tidlige del af yngre germansk jernalder”, forklarer udgravningsleder Mogens Høegsberg fra Moesgaard Museum.
Den usædvanligt store skibssætning og de rige fund viser, at egnen har været hjemsted for en magtfuld elite uden samtidigt sidestykke i Midtjylland.
”Monumentets størrelse gør den til det tydeligste spor af elite i Jylland og det mest markante gravmonument i hele landet i den periode,” siger direktør Mads Kähler Holst fra Moesgaard Museum.

 

Tiden år 600 efter Kristi

Nu viser fundene fra skibssætningen, der ligger ved Vejerslev i Midtjylland, for første gang med sikkerhed, at sådanne skibssætninger har fungeret som gravmonumenter. Hovedparten af de mange skibssætninger, der hidtil er fundet, har ikke kunnet dateres, og det er derfor et gennembrud, at undersøgelserne ved Høj Stene entydigt peger mod tiden omkring 600 e.Kr.
Skibssætningen i Vejerslev har indtil nu kun været kendt fra ældre optegnelser bl.a. en udateret beretning, som menes at være fra første halvdel af 1800 tallet. Den omtales som en næsten 90 meter lang skibssætning på et ikke nærmere defineret sted nær Gudenåen. Det er helt usædvanligt store dimensioner og den største overhovedet kun overgået af den langt yngre skibssætning i Kongernes Jelling. Det oplyses samtidig, at skibssætningen har ligget mellem to gravhøje. Endvidere foreligger en opmåling af skibssætningen fra midten af 1800-tallet umiddelbart før, den blev sløjfet. I stednavneoptegnelser, der går tilbage til 1600-tallet, benævnes den Høj Stene.

 

A.P. Møller støtter

Med økonomisk støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har Moesgaard Museum af flere omgange foretaget undersøgelser i området indenfor det seneste år. Indledningsvis blev der udført en række geofysiske undersøgelser i et forsøg på at lokalisere stedet for dette helt unikke anlæg. Herved blev der påvist en spidsoval formation, der strakte sig mellem en bevaret nordhøj og resterne af en nu helt bortgravet sydhøj, der tegnede sig som en cirkulær forsænkning. Yderligere blev der lokaliseret flere større sten i det mellemliggende område. Skånsomme arkæologiske undersøgelser styrkede formodningen om, at skibssætningen var fundet.

 

Ny stærk elite dukker frem

Fundene daterer skibssætningen til omkring år 600. Det er på det tidspunkt, at en ny stærk elite og kongemagt dukker frem i Skandinavien med de store kongesæder i Lejre og i Uppsala i Sverige og i England med den rige skibskongegrav fra Sutton Hoo. De nye konger og stormænd ser ud til at have haft tætte forbindelser tværs over det store område. De brugte de samme symboler og havde en næsten ens udsmykning af deres genstande med rig dyreornamentik. Skibet var centralt i deres begravelser i form af rigtige skibsgrave eller skibssætninger.
”Vejerslev-graven afslører en ukendt side af den historie med den største skibssætning, vi kender fra perioden, og med guldfund, der er på højde med det, vi har set fra andre af elite-fundene, selv om ligbålet har ødelagt meget,” siger Mads Kähler Holst.
På grund af fundets enestående karakter ønskes anlægget fredet, og det arbejde er sat i gang i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og lodsejeren i området Niels Due Jensen fra Ormstrup Gods.
Det er planen, at anlægget på længere sigt skal visualiseres og formidles på stedet, og at offentligheden skal have mulighed for at se området.

Se TV2 Østjyllands indslag om “Kro”minoen.