Attraktioner

Midt i det skønne jyske

Kongensbro Kro er det perfekte udgangspunkt. Midt mellem Århus og Viborg, Randers og Silkeborg, med kort afstand til museer, seværdigheder, det midtjyske søhøjland eller forlystelsesparker af forskellig karakter.

Trækstien ved Gudenåen
Trækstien er en natursti, der følger Gudenåen fra Silkeborg til Randers over ca. 70 km. På stien kan du opleve unikke naturoplevelser i et varieret og til tider svært tilgængeligt landskab. Se mere på www.trækstien.dk.

Energimuseet
Energimuseet er et levende museum, hvor alt kan ske. Du tager selv aktivt del i dine oplevelser. Der er ingen faste grænser mellem fortid, nutid og fremtid. Det ene øjeblik nyder du de nænsomt restaurerede klenodier fra elektricitetens barndom. Det næste øjeblik bliver du en “hårrejsende” oplevelse rigere ved elektrisermaskinens blanke kuppel. Museet består af 10 bygninger spredt i det smukke og særprægede område omkring vandkraftværket.

Gudenaacentralen
Er du interesseret i historie, teknik, design, energi eller fysik, er du for gamle ting eller vil du gerne vide noget om fremtiden, er du ung, ældre eller midt imellem, så vil du kunne blive ladet op på Energimuseet. Se mere på www.elmus.dk.

Randers Regnskov
Randers Regnskov er en unik indendørs tropisk zoologisk have med mere end 200 dyrearter og over 450 plantearter. En stor del af dyrene lever frit i de tre kupler, og man kan opleve fritlevende slanger i en separat slangegård. I natzoo kan man se de nataktive dyr, og i det nye saltvandsakvarium er der både hajer og koraller. Randers Regnskov bidrager til bevarelsen af verdens regnskove, bl.a. ved at støtte WWF Verdensnaturfonden med 1 kr. pr. besøgende. Et beløb som i 2004 passerer 2 mio. dkr. Se mere på www.randers-regnskov.dk.

AQUA Akvarium & Dyrepark
En spændende oplevelse for hele familien. AQUA – Nordeuropas største ferskvands akvarium, der tager dig med på rejse ned i de danske søer og vandløb. Akvariet er bygget ned i en række store udendørs søer, som publikum kigger ud i gennem store panoramaruder. Udover de store akvariesøer rummer AQUA afdelinger med mørkeakvarier, særudstillinger; rørebassin – hvor du kan røre ved fiskene -, specialakvarier, laboratorium med kameraer og mikroskoper og legeafdeling for børn med computerspil og forskellige vandeksperimenter.
AQUA´s flotte park ned til Silkeborgsøerne rummer søer og anlæg med planter, fugle, oddere, sumpskildpadder og bævere. I Cafe AQUA kan du hygge dig over et godt måltid. Om sommeren kan du sejle til og fra AQUA med turistbådene fra Silkeborg og Himmelbjerget. Se mere på www.visitaqua.dk.