”Kære Christian samt personale på Kongensbro Kro
Vi vil hermed gerne bringe jer en stor tak for et perfekt arrangement i forbindelse med vores guldbryllup den 7. september 2013. Både rådgivningen i forbindelse med planlægningen samt selve arrangementets forløb var yderst tilfredsstillende. I levede på alle områder fuldt ud op til vore meget store forventninger, hvilket vi er meget taknemlige for, idet en sådan mærkedag jo ikke kan gøres om.
Da en stor del af vore gæster selv er særdeles dygtige i et køkken og har et godt kendskab til vin, var det med spænding, at vi efterfølgende modtog deres vurdering af den valgte menu og de tilhørende vine. Tilbagemeldingerne var enslydende fra dem alle: Både menu og vine fik topkarakterer! Desuden gave de alle topkarakterer til både stedet, omgivelserne og betjeningen. Det blev en uforglemmelig dag, og både vore gæster og vi selv vil meget gerne anbefale jer til andre.
Mange venlige hilsner Trine & Agner Hydyahl”